Konfirmandstuen og laden
Billede af konfirmandstuen og laden
Konfirmandstuen er opført i 1660. Bygningen er opført i bindingsværk med stråtag. Arealet er 140 kvm. Konfirmandstuen anvendes i dag til forskellige aktiviteter, såsom undervisning af konfirmander, kirkekaffe og mindekomsammener efter bisættelser/begravelser.
Konfirmandstuen var i øvrigt stedet for afholdelse af den stiftende generalforsamling af Trykkefrihedsselskabet af 2004. Det skete den 12. marts 2005.
Laden og stalden er opført i 1800 og ombygget i 1952. Den er ligeledes udført i bindingsværk med stråtag. Stalden er indrettet til kvæg- og svinehold. Den lever dog ikke op til gældende standarder og er således ikke længere i brug til dyrehold. Østfyns museum lejer en del af laden.
Østfyns museer har om det samlede præstegårdsanlæg udtalt:
"Samlet set udgør præstegårdsanlægget sammen med kirken et umisteligt kulturmiljø i Flødstrup. Der er relativt få bevarede præstegårde tilbage på Fyn, hvorfor anlægget også i en større sammenhæng er af stor betydning."